Fantstisk domicilejendom / kursusejendom

Høsterkøbvej 6, Magleås

3460 Birkerød

Kontakt

Sagsnummer:956MR000524

Mægler:Mads Roepstorff

Telefon til butik:32 83 06 10

Areal og økonomi

Etage areal: 1.903 m²

Sekundært areal: 257 m²

Grund areal: 79.127 m²

Pris: 41.700.000 kr.

Årlig driftsudgifter: 223.394 kr.

Udgifter pr m²: 117 kr.

Gå til Mægler

Del:

Andet

Magleås er en smukt beliggende ejendom, der pt. benyttes som kursusejendom i det idylliske Høsterkøb blot 25 km fra København. Ejendommen er ideel til kursusejendom eller som domicilejendom. Pt. Er det indrettet med 45 værelser og 70 senge.

Magleås består af flere forskellige bygninger, der i dag alle indgår i kursus- og mødevirksomheden. Den smukke hovedbygning blev sammen med den aflange staldbygning, kaldet Lille Magleås, opført i 1910 som privatbolig for forretningsmanden Aage Westenholz, der i øvrigt var onkel til Karen Blixen.
Bygningerne fik navn efter denås, hvorpå de blev bygget, Magleåsen. Lille Magleås var i 30'erne sommerresidens for katolske nonner og præster, og Magleås har siden 1976 været ejet af Den Katolske Kirke i Danmark.

Hovedejendommen indeholder:
Industrikøkken med tilhørende opvask, 4 fantastiske spisesale med udsigt til de rolige og grønne arealer (op til 70 mennesker), stor entre med toiletter, stor stue og hyggelig pejsestue, alle med fantastiske udsmykninger og naturligvis meget højt til loftet. Fra pejsestuen er der adgang til tilbygningen der huser et kontor og en større konferencesal med stor balkon.
1. salen rummer 8 værelser, nogle med bad/toilet andre uden, disse benytter de 2 badeværelser og toiletter ved gangen. Her er ydermere en stor stue med udgang til stor terrasse, dette kan let opdeles til 2 yderligere værelser/rum. Fra gangen er der udgang til stor fælles altan, hvorfra der er fantastisk udsigt over Høsterkøb og helt til Sjælsø.
2. salen byder på 9 yderligere værelser også her har nogle af dem bad og andre ikke.
2 nyere bygninger kaldet anexet og gæstehuset huser de resterende værelser, alle med bad og toilet samt mindre konferencelokale.

Ejendommen er beliggende på 80.000 m² stor park og støder direkte op til Rude Skov og Magleås' private sø, der er omgivet af store gamle rododendron. Naturen tiltrækker rådyr og mange fugle og indbyder til traveture eller en løbetur på vores seks kilometer løbesti i egen skov.

Lignende ejendomme